Havkajak Begynderkursus Modul A+B+C+D weekend

Dette weekendkursus er bygget op omkring A+B+C+D modulerne. Vi starter med introduktion og tilvænning til kajak og vand, og i løbet af de to en halv dag kurset varer vil der udover forskellige færdigheder blive tid til leg og afslappet roning i kajakken. Om aftenen er der mulighed for hygge og grill ved vores overdækkede terrasse.

Vi starter fredag kl. 16 og slutter søndag kl. 16.

Indhold

  • Kort intro til udstyr, personlig beklædning + udstyr, kajak, pagaj
  • Løfteteknik
  • Vandtilvænning
  • Ind/udstigning
  • Fremadroning
  • Baglænsroning
  • Rundtag, 360 grader, roning i 8-tal
  • Makkerredning på hoftedybt vand, begyndende færdighed
  • Kæntre, svømme i land og tømme kajak
  • Fortøjning og sikker fastgørelse af kajak samt afmærkning ved transport
  • Effektivt stoptag
  • Sculling
  • Makkerredning på dybt vand
  • Selvredning på hoftedybt vand
  • Færdsel i naturen og naturhensyn
  • Lavt støttetag
  • Højt støttetag, begyndende færdighed
  • Effektivt bagror
  • Sideforflytning med træktag, 5 m
  • Sideforflytning med 8-talstag
  • Selvredning dybt vand, begyndende færdighed
  • Eskimoredning, begyndende færdighed
  • Telemarkssving (low brace turn), begyndende færdighed

Om aftenen har du mulighed for at hygge dig med de andre kursister på vores overdækkede terrasse. Vi har grill, køleskab, gasblus og elkedel til rådighed i vores fælles udekøkken. Og mon ikke der sniger sig en kajakhistorie fra dagens bedrifter over bordet inden Ole Lukøje kalder…

Kursusbasen ligger lige ved Svendborgsund Camping. Her kan du overnatte i telt, hytte eller evt. vælge et værelse på Hotel Christiansminde. Overnatning er ikke inkluderet i kursusprisen.
Har du ikke et telt, kan du leje et hos Nicus Nature for 75 kr. for hele kurset. (se kategorien “Teltovernatning” under “Havkajakkurser”.)

Ved tilfredsstillende gennemførelse af dette kursus, vil du være frigivet til roning i de fleste kajakklubber.

Book havkajakkursus for begyndere (Modul A+B+C+D) weekend