Undervandsjagt kursus 2 dage inkl. leje af udstyr

UV-jagt, er blevet meget populært i Danmark, og det er ikke uden grund. Forestil dig at glide lydløst ned mod bunden for sekunder efter at harpunere en pighvar eller måske en havørred.

Har du lyst til at arrangere en tur med kollegerne, kammeraterne, firmaet eller andet, så kontakt os, så finder vi et tidspunkt der passer jer.

Leje af komplet udstyr er inkluderet i kursusprisen!

Indhold
Efter teori, praktiske informationer og introduktion til udstyret tager vi på vandet. Vi finder et godt spot, bestemt af vejr- og vindforhold. Her kan du kan studere farvandet og forhåbentligt spotte et par fisk og  fyre harpunen af.

Om søndagen jager vi på Langeland eller fra båd i Det Sydfynske Øhav. Der kan evt. blive samkørsel, hvis vi kurset skal flyttes pga. vejr og vind. Nicus Natur fragter udstyret og evt. fisk.

Varighed: 13 timer fordelt på 2 dage. Lørdag kl. 10-17, søndag kl. 10-16.

Mødested: Nicus Nature, Vindebyørevej 31B, 5700 Svendborg.

Udstyr: Medbring eget udstyr, eller lån udstyret af Nicus Nature.  Kom min. 1/2 time før, hvis du skal låne udstyr, giv gerne besked om dette ved tilmelding.

Instruktør: Erfarne UV-jægere eller dykker instruktører/Dive Masters.

Forudsætninger: Snorkel- og svømmeerfaring er en fordel, samt at du er tryg ved vandet.

Husk!!! Fisketegn er et krav for at fange fisk i Danmark, dette sørger kursisten selv for. Fisketegn kan købes her: www.fisketegn.dk
– Du kan godt deltage i kurset uden fisketegn, så må du bare ikke harpunere/fange fisk.

Aldersgrænse: Min. 16 år i følge med en betalende forældre/værge, ellers 18 år.

Påklædning: Minimum 5mm våddragt.

Husk ekstra, varmt tøj til du kommer på land, samt madpakke og drikkedunk.