Instruktører

Nicolai Ilcus (Instruktør og indehaver)
Nicus Nature er en naturlig forlængelse af mange år med store kajak- og friluftsoplevelser i bl.a. Canada, V & NØ Grønland, Tyrkiet, Norge, Skotland, Wales, Sverige og Danmark.
I dag er Nicolai en af Danmarks mest erfarne og højest uddannede havkajakinstruktører. Uddannelserne er taget gennem canadiske, norske og engelske kajakforbund, samt ved University College of the Cariboo i British Columbia, Canada.

Nina Brandt Jacobsen
Stand Up Paddleboard-instruktør fra DSRF, outdoor-udøver og vandreguide samt  uddannet ph.d., coach og med et diplom i erhvervspsykologi har Nina både en faglig kompetence og mange års praktisk erfaring med mennesker, der gør hende til en behagelig og tålmodig underviser hos Nicus Nature, hvor Nina endvidere kan mødes bag computeren.

Jesper Lund
Med sejladserfaring fra et liv på havet og uddannet menneskekender fra sine år i Københavns Brandvæsen er Jesper en tålmodig, rolig og yderst kompetent instruktør. Uddannet havkajakinstruktør fra Nicus Nature og med en stor viden om det lokale rofarvand udgør Jesper et stort aktiv for vore kurser i det sydfynske øhav.
Jesper er en teknisk dygtig kajakroer, og har de senere år udforsket kajakkens egenskaber i forbindelse med både fiskeri og surf. Fra sit daglige arbejde med adfærdsvanskelige unge har Jesper stor pædagogisk erfaring, og er garant for udfordringer og tryghed i kajakken.

Vaida Petrova
Med et særligt godt børnetække og en god indlevelse i andre mennesker er Vaida et herligt smilende møde for folk i alle aldre. Uddannet havkajakinstruktør fra Oure Idrætshøjskole og med en stor lidenskab for alle adventure-aktiviteter har hun et højt fagligt og teknisk niveau.