Slip for begynderfejlene med vores Stand Up Paddling Introkursus
I dag kan alle købe et SUP Board og begive sig ud på vandet. Gør endelig det, for Stand Up Paddling er sjovt, man får rørt sig og kommer hurtigt på vandet. Men, der er en del tips og tricks, guidelines og sikkerhedshensyn, der sparer dig for en masse tid og ærgelser - alt det og mere til, lærer du på vores 2-timers SUP introkursus.
Er SUP noget for dig? Eller har du brug for tips og tricks til at få succes med din egen SUP?
Stand Up Paddling, eller blot kaldet SUP, er blevet meget populært og ikke uden grund. SUP er en rigtig god måde at starte på vandsport på. Det er relativt nemt at komme igang og få oplevelser i naturen, og er samtidig med god motion. Det er oplagt som fælles social aktivitet, og det er nemt at tage sin sport/aktivitet med rundt i sin fritid.
Få en perfekt start på SUP board med vores Intro-kursus, inkl. leje af board, paddel og vest
Kursusbeskrivelse
På dette 2 times kursus kommer du trygt og sikkert i gang med SUP. Vi starter med at gennemgå udstyret der skal bruges for at komme i gang. Efter denne gennemgang tager vi på vandet og starter stille ud på knæ. Efter kort tid vil alle være oppe at stå og mærke glidet gennem vandet. Det er her, det bliver rigtig sjovt.
Vi gennemgår de basale styretag og får hurtigt mere kontrol over boardet. Vi skal naturligvis også prøve at falde i vandet og ikke mindst komme op på boardet igen. Alt sammen nemt, med den rigtige vejledning fra vores professionelle SUP instruktører.
Hvor?
Kursusbasen, Vindebyørevej 31b, Tåsinge. Læs mere om kursusbasen her.
Kurserne afholdes ved det smukke Svendborgsund
Inklusiv
Nicus Nature har alt det nødvendige udstyr, såsom svømmevest samt SUP board og paddel. Du er velkommen til at tage dit eget board med (dette afføder dog ikke rabat).
Medbring:
- Sportstrøje til indenunder våddragten eller uldtøj, der må blive vådt (badetøj inderst). Langærmet i forår og efterår.
- Håndklæde
- Drikkedunk, madpakke (hvis vi ikke padler mod en café)
- Snack, slik m.v. efter eget forbrug og behov
- Godt humør
Forudsætninger: Du skal føle dig tryg ved vand. Aldersgrænse 12 år i selskab med voksen.
Praktisk: Husk skiftetøj – alt efter vejret – og at vi skifter “surf style” her på Vindebyøre. Der er toilet på campingpladsen, hvor vi holder til.
Forudsætninger
Kurset kræver ingen forkundskaber. Dog skal du være med på at have det sjovt på og i vandet.
Dato og tid: Kurset kan bookes på selvvalgte datoer. Afholdes kl. 15:30 – 17:30.
Antal: Der kræves mindst 4 deltagere og der er maksimalt plads til 6 deltagere.