SUP-cruise i Øhavet

Guidet SUPcruise i Øhavet

På denne tur tager vi ud på Stand Up Paddleboards  fra vores base på Vindebyøre og ror ud i Svendborgsund og Øhavet, retning alt efter vind og vejr. Det bliver enten mod Thurø, som er den anden større ø lige ved Svendborg, eller måske mod Vornæs Skov eller Hjortø – alt efter hvilken retning vinden vinden blæser og hvor vi kan få den bedste oplevelse. Vi kommer ud på boardet, ser måske et marsvin eller øresvinet, hører røverhistorier om smuglerne og de sære sjæle, der har beboet disse egne. Du skal ikke tænke på at finde vej eller om, hvor du skal hen. Du skal blot nyde at komme ud i naturen, opleve Svendborgsund og Øhavet fra vandsiden og fornøjes over at komme til at kende de sjove anekdoter og røverhistorier fra et af Danmarks smukkeste områder og et unikt Øhav.

SUP-cruise i Øhavet gør din Danmarksferie unik!

Turen er en halvdagstur, og når du – og måske dine venner eller familie – ankommer, finder vi det rette udstyr og SUPs, taler lidt om vejr og sikkerhed og tager så af sted. Det er en idé at tage en madpakke med. Vi har kaffe og te med i termoflasker og gør stop undervejs for at nyde naturen, selskabet og den helt særlige oplevelse det er, at komme ud på vandet og se alt fra en ny vinkel.

Du skal have praktisk tøj med til at opholde dig på vandet, alt efter vejr og vind, men vi har udstyr som våddragter, sko, jakker, veste … dog kan det altid anbefales at have tyndt uldtøj med til under våddragten.

Når du melder dig til denne tur, får du besked om den endelige destination dagen før, da vi planlægger efter vind og vejr.

Indhold:

  • Ca. 4 timer
  • Guide
  • Te og kaffe til turen
  • SUP-board, veste og padler
  • Våddragter og udstyr
  • Rednings- og førstehjælpsudstyr
  • Godt selskab

Varighed: Afgang kl. 10 – og retur variere alt efter vind og vejr.

Pris: 495,-

Mødested: Nicus Nature, Vindebyørevej 31B, Tåsinge, 5700 Svendborg.
Datoer: Turen kan bookes på de valgte datoer eller på selvvalgte datoer. Der skal du blot samle min. 6 deltagere.

Medbring:

  • Sportstøj til indenunder våddraget eller uldtøj, der må blive vådt (badetøj inderst). Langærmet i forår og efterår.
  • Håndklæde
  • Drikkedunk, madpakke (hvis vi ikke padler mod en café)
  • Snack, slik m.v. efter eget forbrug og behov
  • Godt humør

Forudsætninger: Du skal føle dig tryg på et SUP-board og ved vand. Aldersgrænse 12 år i selskab med voksen.

Praktisk: Husk skiftetøj – alt efter vejret –  og at vi skifter “surf style” her på Vindebyøre. Der er toilet på campingpladsen, hvor vi holder til.