Udlejning af havkajak & havkajakudstyr

Tag på tur i kajakken alene eller tag familien, venner og kæresten med ud at ro i havkajakkerne. Det smukke Svendborgsund byder på mange muligheder for en tur i kajakken. Farvandet omkring vores base er perfekt til kajakeventyr med de hyggelige, beskyttende bugter, strandenge og små charmerende havne. Fra denne side af sundet undgår du strømmen i sejlrenden og kan trygt komme rundt og af sted – ud i det smukke Sydfynske Øhav, der med sit lave vand og helt særlige maritime kultur er perfekt til kajak og vandsport.

Vi har kajakker for enhver smag, 18 års erfaring med udlejning – og vi har naturligvis kajakker til alle!

Her lejer du en havkajak fra 3 timer eller en dag, dog skal du være tilbage senest kl. 17:30.

Ved heldagsleje gælder lejen som hovedregel fra kl 9. Vi aftaler et tidspunkt for udlevering typisk mellem 9 og 10. Ved heldagsleje kan vi også udlevere på andre tidspunkter, dog er heldagslejen “startet”.

Med forudsætninger svarende til IPP1 kan du tage på dagstur i Svendborgsund. Med forudsætninger svarende til IPP2 kan du leje kajakker til flerdagsture.