Havkajak Begynderkursus - IPP2 - Weekend 2022

2,5 dage fuld af oplevelser i havkajak - En sjov, tryg og sikker start på vandet!

Vi starter fredag med introduktion og tilvænning til kajakken i det lave vand ved vores kursusbase på Tåsinge. I løbet af weekenden vil der, udover forskellige færdigheder, blive tid til leg og afslappet roning i kajakken.

Vi starter fredag kl. 16 og slutter søndag kl. 16 ca.

Flere detaljer

På lager

2 675,00 kr

Yderligere information

Kom godt og sikkert igang i kajak; bliv godt klædt på til at ro kystnært i de indre danske farvande, i klub eller på egen hånd.

Du vil på kurset blive præsenteret for flg.: 

  • Kort intro til udstyr, personlig beklædning + udstyr, kajak, pagaj
  • Løfteteknik
  • Vandtilvænning
  • Ind/udstigning
  • Fremadroning
  • Baglænsroning
  • Rundtag, 360 grader, roning i 8-tal
  • Makkerredning på hoftedybt vand, begyndende færdighed
  • Kæntre, svømme i land og tømme kajak
  • Fortøjning og sikker fastgørelse af kajak samt afmærkning ved transport
  • Effektivt stoptag
  • Sculling
  • Makkerredning på dybt vand
  • Selvredning på hoftedybt vand
  • Færdsel i naturen og naturhensyn
  • Lavt støttetag
  • Højt støttetag, begyndende færdighed
  • Bagror
  • Sideforflytning med træktag, 5 m
  • Sideforflytning med 8-talstag
  • Selvredning dybt vand, begyndende færdighed
  • Eskimoredning, begyndende færdighed
  • Telemarkssving (low brace turn), begyndende færdighed

Kursusbasen ligger lige ved Svendborgsund Camping. Her kan du overnatte i telt, hytte eller evt. vælge et værelse på et af områdets hyggelige B&B'er eller hoteller, hvor vi gerne anbefaler et sted, der passer jeres behov. Overnatning er ikke inkluderet i kursusprisen.

Der er ikke undervisning om aftenen, så ønsker du at køre hjem er det også helt fint.

Ved tilfredsstillende gennemførelse af dette kursus, vil du være frigivet til roning i de fleste kajakklubber. Ønsker du certifikat kan dette tilkøbes for kr 250,- Certifikatet udstedes af DKF - Dansk Kano & Kajakforbund.

IPP =I Paddle Pass

IPP er den danske betegnelse for EPP - Euro Paddle Pass.